Ung medarbejder i Aalborg Frimenighed

Vi har ansat Simon Rasnussen i stillingen.

 

 

Aalborg Frimenighed (AAFM) søger en ungmedarbejder, som skal indgå i kirkens teen- og ungdomsarbejde. Vi søger en ung, som har fart over feltet, har masser af gode idéer og er klar til at investere i fællesskabet, hvor der er plads til sjov, venskaber, undervisning og personlig udvikling i troen.

Vi tilbyder…

  • Et fleksibelt og spændende studiejob på 10 timer i ugen.
  • En velintegreret teen- samt ungdomsgruppe
  • Samarbejde med kirkens ledelse, ansatte og frivillige samt kobling til en mentor.
  • Mulighed for møder med tidligere ungmedarbejder så der bliver en flydende overgang.
  • Løbende fokus på din personlige udvikling gennem relevante kurser.

Dette siger tidligere ungmedarbejder:

Jeg har det sidste år haft fornøjelsen af at arbejde i AAFM som ungmedarbejder. Her har jeg haft mulighed for at sætte mit eget præg på disse grupper: Teen-Time og Cellegruppen for unge. Derudover har det været en spændende rejse at følge de unge i deres åndelige udvikling, men også at se hvordan de har dannet relationer til hinanden på kryds og tværs i gruppen. Dette er uden tvivl et job som giver meget mere til én end penge på kontoen. Jeg har fået oplevelser og erfaringer for livet, som jeg ikke ville have været foruden. 

Aalborg frimenighed er en dynamisk kirke i Aalborg. Der er omkring 150 personer tilknyttet kirkens aktiviteter og fællesskaber. Udover dig er der også ansat en Lovsangsleder og en Præst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ring eller skriv til os for mere information 61 70 93 52 eller 23 69 19 36

info@aalborgfrimenighed.dk

Files: