Mød mig i mørket

I slutningen af februar begynder vi en serie om Jonas’ bog. Vi kalder den Mød mig i mørket. Det er i forbindelse med fasten, som ligger efter fastelavn og frem til påskemorgen. Serien løber fra den 25. februar og frem til langfredag. Det er fem søndag hvor vi læser Jonas’ bog og bruger den til at fordybe os i fasten. Fastetiden har i århundreder været brugt af kristne til at forberede sig på påskens budskab om liv og genopstandelse. Det har været ved at se livets skrøbelighed og vores egen dødelighed i øjnene. Tiden bliver brugt til bekendelse og bod. Vi indrømmer for os selv og for Gud at vi har brug for en frelser. Det hører naturligvis ikke kun fasten til, men det er alligevel en tid, hvor der er et særligt fokus på det, også i tekstrækkens tekster. Når vi har valgt at gennemgå Jonas’ bog, er det fordi at historien om Jonas også er historien om os. Jonas bliver nødt til at se sin egen dødelighed og sit hjertes hårdhed i øjnene. Og han bliver sat over for Guds store nåde og frelsesplan. Jonas’ historie er en parallel til den historie vi møder om Jesus, på vej mod Golgata.

 

http://www.aafm.dk/temaer/mod-mig-i-morket