Med liv og sjæl

MED LIV OG SJÆL! – Tema om tilbedelse og lovsang.

 

Søndag d. 7. januar kl. 10.00 – 11.30 ved Rolf Weber Jørgensen

Søndag d. 14. januar kl. 10.00 – 11.30 ved Bent Houmaa Jørgensen

Søndag d. 21. januar kl. 10.00 – 11.30 ved Malene Hvidberg

Søndag d. 28. januar kl. 10.00 – 11.30 ved Malene Hvidberg

Søndag d. 4. februar kl. 10.00 – 11.30 ved hele menigheden

 

Vi har en drøm om at være en tilbedende menighed, fordi Jesus Kristus er det værd og fortjener det, og fordi vi bliver velsignet, når vi er det. Og det handler ikke kun om at stå med løftede hænder under lovsangen. I virkeligheden er det kun et lille hjørne af, hvordan tilbedelse kan se ud. Tilbedelse og lovprisning af Gud vores Skaber og Jesus vores Frelser er langt mere end det.
 
Derfor har vi planlagt en serie i januar, som skal udvide vores horisont og give os et dybere og bredere perspektiv på, hvad tilbedelse og lovprisning er. Drømmen om en tilbedende og lovsyngende menighed har sit udspring i Bibelen og dermed i Gud selv. For det er Guds længsel og vision, at vi vokser og modnes i det at være en tilbedende og lovprisende menighed:

 

Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Kol 3,16-17 i Ny Testamente i Bibelen)

 

Rolf Weber Jørgensen og Bent Houmaa Jørgensen vil forkynde om dette tema de to første søndage i januar, og de to sidste søndage i januar vil vores lovsangsleder Malene Hvidberg formidle Guds ord om emnet med den mangeårige erfaring og indsigt hun har. Og det hele munder ud i en vidne- og lovsangsgudstjeneste søndag d. 4. februar.

 

Kom og vær med!